Waldon Approach

Waldon Approach terapi er opkaldt efter teoriens skaber neurologen Geoffrey Waldon, og er en metode designet til at hjælpe børn med udviklingsforstyrrelser.

Feuerstein Danmark har inviteret den erfarne underviser i Waldon Approach terapi, Walter Solomon, til Danmark. Walter Solomon har været tilknyttet Feuerstein Institute i Jerusalem i en årrække.

Vi udbyder to kurser med Walter Solomon:
13. & 14. november 2018

17. & 18. november 2018

Tilmelding

 

Metoden

Waldon Approach-metoden bygger på de erfaringer et normalt barn gør sig gennem tidlig leg fra 0 til 3 år samt Functional Reading – der er udviklet til ældre børn som læsetræning. Metoden er diagnoseuafhængig og henvender sig til alle aldre og udviklingsforstyrrelser, sen hjerneskader mv.

Waldon Approach terapi har til formål at give en række læringserfaringer gennem praktiske aktiviteter, såsom sortering, matching og opbygning af diverse elementer. Disse læringserfaringer skaber en ramme for børn ved at træne alle de normale udviklingsstadier, som de kan have sprunget over i deres tidlige barndom.

Børnene opnår en fundamental og generel forståelse “af sig selv”, deres tilstedeværelse i rummet og kroppen gennem selvmotiverende, uafhængig og underholdende leg, som både er motorisk og kognitiv træning.

Waldon terapi er nonverbal læringsterapi , hvor man promter og guider barnet. Barnet oplever ikke at fejle, da man hele tiden guider barnet hen til den rigtige løsning.

Der er fokus på, at barnet udvikler sig gennem bevægemønstre. Disse fremmer egen motivation til at udforske omverdenen. For at støtte udviklingen af bevægelsesmønstre og læringserfaringer anvendes en række læringsaktiviteter ”how to learn tools” som eksempelvis placering af ting, matching, sortering, sekvensering, klodsopbygning og piling. Disse udføres med fokus på at fremme opmærksomhed, fleksibilitet i tænkning og træffe meningsfulde valg.

http://waldonapproach.org/training-waldon-approach/